Reguleringen af arealer er spredt over mange forskellige retsområder, og der arbejdes med arealer og rettigheder både i det offentlige og private, herunder i advokatfirmaer og landinspektørvirksomheder. Foreningen er stiftet ud fra en tanke om, at vi kan blive klogere på arealer og rettigheder ved at mødes på tværs af professioner og fagområder.
Foreningens formål er at være forum for faglig dialog og samarbejde mellem jurister, landinspektører og andre, som arbejder med eller interesserer sig for juridiske spørgsmål, der vedrører arealer og rettigheder.
AI-illustration
Generalforsamling og medlemsmøde den 22. april 2026
Medlemsmøde den 18. november 2025
Generalforsamling og medlemsmøde den 1. april 2025
Medlemsmøde den 7. november 2024
Generalforsamling og medlemsmøde den 16. april 2024
Hvis du ønsker materiale fra tidligere generalforsamlinger og medlemsmøder, bedes du kontakte Mette Laursen.
Som medlem af foreningen får du gratis adgang til to arrangementer om året og mulighed for sparring med specialister og kolleger inden for arealer og rettigheder.
Medlemskab tegnes for hvert kalenderår ved indbetaling af kontingent og kan tegnes som et personligt medlemskab eller som et kollektivt medlemskab f.eks. for myndigheder, institutioner og andre juridiske personer.
Studerende og pensionister er fritaget for betaling.
Det årlige medlemskontingent for personlige medlemmer er 200 kr., og et kollektivt medlemskab pr. 30 deltagere for myndigheder, institutioner og andre juridiske personer er 1.000 kr.
Klik her for indmeldelse. Husk at oplyse navn, adresse og mail ved indmeldelse. Ved kollektive medlemskaber skal der også oplyses kontaktperson, og hvis flere personer ønsker at modtage foreningens medlemsorientering via mail, skal navne og mail-adresser, oplyses på de pågældende personer.
Udmeldelse af foreningen kan ske med virkning for det efterfølgende kalenderår og skal ske skriftligt til sekretariatet.
Hos Foreningen for Arealer & Rettigheder i Danmark prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt. I denne privatlivspolitik kan du læse, hvordan vi håndterer de personoplysninger, som vi kommer i besiddelse af, når du er medlem af FARD og/eller besøger vores website. Læs vores privatlivspolitik her.
§ 1. Foreningens navn er ”Foreningen for Arealer & Rettigheder i Danmark”.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Aarhus.
§ 2. Foreningens formål er at være forum for faglig dialog og samarbejde mellem jurister, landinspektører og andre, der arbejder med eller interesserer sig for de juridiske spørgsmål, der vedrører arealer og rettigheder, såsom ekspropriation og planlægning samt tilgrænsende områder.
§ 3. Enhver kan optages som personligt medlem.
Stk. 2. Som medlem kan endvidere optages offentlige og private juridiske personer, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for de juridiske spørgsmål som nævnt i § 2.
Stk. 3. Medlemmerne betaler et kontingent, der fastsættes af generalforsamlingen. For medlemmer omfattet af stk. 2 fastsættes et forhøjet kontingent.
Stk. 4. Bestyrelsen kan fritage personer eller grupper af personer fra betaling af kontingent, f.eks. studerende eller pensionister.
§ 4. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned.
Stk. 3. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling ved elektronisk – og evt. skriftlig – meddelelse til medlemmerne med mindst tre ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden og en kort redegørelse for de forslag, der skal behandles. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes til bestyrelsen inden den 15. februar samme år.
Stk. 4. Dagsordenen for generalforsamlingen skal omfatte:
Stk. 5. Generalforsamlingen ledes af dirigenten, der afgør alle spørgsmål vedrørende generalforsamlingens ledelse og afstemning.
Stk. 6. På generalforsamlingen har alle personlige medlemmer én stemme. Medlemmer omfattet af § 3, stk. 2, har to stemmer.
Stk. 7. Beslutninger træffes med simpel stemmeflerhed, medmindre andet er fastsat i foreningens vedtægter. Vedtægtsændring kræver, at mindst 2/3 af de på en generalforsamling mødte medlemmer stemmer herfor.
Stk. 8. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 9. Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 15 medlemmer skriftligt – herunder elektronisk – har anmodet herom med angivelse af det eller de forslag, der ønskes behandlet. Bestyrelsen fastsætter tid og sted for generalforsamlingen. Den skal indkaldes inden tre uger fra anmodningens modtagelse og med mindst to ugers varsel.
§ 5. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 5-8 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Nyvalgte bestyrelsesmedlemmer tiltræder, og afgående bestyrelsesmedlemmer fratræder umiddelbart efter generalforsamlingen.
Stk. 2. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer foreningens formand og en eller flere næstformænd på første bestyrelsesmøde efter den ordinære generalforsamling.
Stk. 3. Alle beslutninger i bestyrelsen træffes med simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 6. Bestyrelsen vælger en sekretær for foreningen. Sekretæren varetager alle sekretariatsfunktioner for foreningen.
§ 7. Foreningen tegnes af formanden eller to medlemmer af bestyrelsen.
§ 8. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Foreningens regnskab revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor.
§ 9. Foreningen opløses af generalforsamlingen, når mindst 2/3 af alle foreningens medlemmer stemmer herfor. Opnås sådant flertal ikke, men er der blandt de mødte flertal for opløsning, indkalder bestyrelsen inden to måneder til ny generalforsamling, hvor opløsning kan besluttes af et flertal af de fremmødte medlemmer.
Stk. 2. Beslutningen om opløsning skal indeholde bestemmelse om anvendelse af foreningens eventuelle formue til formål, som i videst muligt omfang tilgodeser de i § 2 anførte formål.
Vedtaget på den stiftende generalforsamling Aarhus, den 17. juni 2016
Vores næste arrangement er medlemsmødet i Aarhus den 8. oktober 2026 fra kl. 17.00 til 20.00. Læs mere og meld dig til herunder:
AI-illustration